I Dansk Iværksætter Forening arrangerer vi løbende en lang række netværksmøder til vores mange medlemmer. Her har du en oversigt, over nogle af dem. Du kan bl.a. læse mere om vores nye netværk i København og et nyindgået samarbejde med DANA
Netværksmøder og Pub-Nights med Silicon Vikings | København
Dansk Iværksætterforening har netop indgået et samarbejde med Silicon Vikings. I alt sin enkelthed går samarbejdet ud på, at medlemmer af Iværksætterforening har fri adgang til Silicon Vikings månedlige netværksmøder og pubaftener i København.
Du kan se mere omtale af det nye samarbejde på iværksætteren.dk, og læse mere om arrangementerne og tilmelding her.
Gratis kurser i markedsføring & Salg| Hele landet
Dansk Iværksætter Forening har indgået et samarbejde, der betyder at alle medlemmer af Dansk Iværksætter Forening har gratis adgang til DANAs arrangementer i hele landet i oktober og november. Klik ind på DANAs hjemmeside og find det nærmeste kursus.
Netværket ”Unge Iværksættere” d. 14. november | København
Næste netværksmøde i netværket ”Unge Iværksættere” er d. 14. november kl. 17.30 og afholdes på vores kontor, Nørregade 7B, 1. Sal, 1165 København K. På netværksmødet vil Rasmus Christiansen, Partner & Sales Manager i Pissup Rejser fortælle om sine oplevelser som iværksætter inden for rejsebranchen. Han driver virksomheden sammen med to andre, hvoraf den ene også er partner. Læs mere om dette netværksmøde på LinkedIn eller Facebook.
Netværksmøde med Kromann Reumert d. 31. oktober | Hillerød
Det er blevet tid til et vores månedlige sparringsmøde i Hillerød, hvor iværksættere kan pitche deres ideer for erfarne erhvervsfolk og få gode råd og sparring retur.
Vi har tilmed den store fornøjelse at kunne byde velkommen til en repræsentant fra advokatkontoret, Kromann Reumert, som vil fordele og immateriel ret, og hvorfor denne er vigtigt for iværksættere.
Som altid foregår mødet i Frederiksborg Centret, Milnersvej 3400 Hillerød i tidsrummet 18.30 til 21.00
Dagsordenen ser derfor således ud:
- Velkomst og præsentation
- Hvad er immateriel ret og hvorfor er den relevant for nystartede virksomheder?
- Gruppesparring
- Tak for i dag
Vi håber meget, at se rigtig mange til mødet. Tilkendegiv gerne om du kommer på info@d-i-f.dk, så vi kan danne os et overblik over deltagerantallet.
Netværksmøde på Ryslinge Innovationshøjskole d. 5. november | Odense
Ryslinge Innovationshøjskole afholder møder hver måned, hvor der hver gang er en konkret virksomhedscase samt gode muligheder for NetWeaving, hvor ideer deles og deltagerne kan hjælpe hinanden med indspark til konkrete udfordringer. I løbet af mødet vil der også være aftensmad sammen med innovationshøjskolen. Læs mere og tilmeld dig her.
______________________________________________________________________________
HUSK, at du altid kan holde dig orienteret om alle vores netværksmøder på www.d-i-f.dk.
______________________________________________________________________________