Dansk Iværksætter Forening

Dansk Iværksætter Forening arbejder dedikeret på at få optimale vilkår i samfundet for iværksættere.

Tilbage til blog oversigten
torsdag 25. oktober 2012 kl. 19:14
STARTit og DIF indgår samarbejde

Dansk Iværksætter Forening og STARTit har indgået et nyt samarbejde, der giver DIFs studiemedlemmer i Århus mulighed for at deltage i netværksmøder for studerende med egen virksomhed eller ambition om at starte virksomhed. 

Målet med samarbejdet er at styrke og koordinere indsatsen, så studerende i Århus med egen virksomhed, eller ønske om at starte virksomhed, får de bedste værktøjer og kompetencer stillet til rådighed.  

Dansk Iværksætter Forening startede tidligere i år netværket ”Unge Iværksættere”, hvor studerende i København mødes og deler erfaringer. Netværket har været en stor succes, og derfor er DIF meget glade for at kunne præsentere dette nye medlemstilbud, hvor STARTit afholder netværksmøder, som DIFs studiemedlemmer nu også har adgang til. 

”Antallet af unge iværksættere er kraftigt stigende, og derfor er vi i DIF glade for samarbejdet med STARTit, som kan tilbyde iværksættersparring og andre spændende events til engagerede unge, som brænder for iværksætteri,” siger Projektmedarbejder i DIF, Anders Tang.

Astrid Høegh Tyrsted siger om samarbejdet:
"Vi glæder os til samarbejdet, som forhåbentligt medvirker til at vi møder endnu flere engagerede unge som ønsker at starte ny virksomhed, samtidig med at det giver os mere indblik i det etablerede iværksættermiljø."

Du kan læse mere om STARTit på www.startit.dk/

Arrangementer fra iværksætteren

Bliv medlem af DIF

Dansk Iværksætter Forening arbejder dedikeret på at få optimale vilkår i samfundet for iværksættere.

Blive Medlem - 3 KB

Seneste iværksætteren magasin

 - 175,5 KB

Find Dansk Iværksætter Forening på:



Dansk Iværksætter Forening · c/o Videnshuset · Nørregade 7B · 1165 København K · Tlf. 72 30 44 66 · CVR: 10172942 · info@d-i-f.dk
Dudal Webdesign