Dansk Iværksætterforening arbejder tæt sammen med en række institutioner, sponsorer og partnere, som hver især bidrager med viden og inputs til foreningens arbejde og medieplatforme.

Dansk Industri
DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation og repræsenterer landets førende industri og servicevirksomheder. DI og DIF samarbejder på flere områder. DIs nystartede virksomhedsmedlemmer og mindre virksomheder modtager magasinet IVÆRKSÆTTEREN, mens DIs eksperter ofte bidrager med viden til DIFs arbejde og indlæg til foreningens medier & arrangementer. Endelig deler DI og DIF en lang række erhvervspolitiske synspunkter, som fremmes i fællesskab overfor politiske beslutningstagere og offentlige myndigheder.
Erhvervsstyrelsen
DIF er officiel partner på den årlige iværksætteruge i EU, som altid afholdes i uge 46 med Erhvervsstyrelsen som hovedarrangør. Erhvervsstyrelsen udgiver årligt ”iværksætterindekset”, som samler op udviklingen i det danske iværksættermiljø. Erhvervsstyrelsen bidrager jævnligt med iværksætterrelevant information til DIFs medlemmer. På den anden side, er DIF engageret i en række udviklingsforløb, hvor forskellige administrationsprocedurer optimeres og lovpraksis evalueres.
Fürst Advokatfirma
Fürst Advokatfirma er samarbejdspartnere i Dansk Iværksætterforening og forfatter løbende juridiske artikler om relevante iværksætteremner til IVÆRKSÆTTEREN.
Samtidig er Fürst altid klar med gode råd og juridisk assistance til iværksættere med juridiske udfordringer. Besøg Fürst Advokatfirma her.
Går du med tanker om at stifte anpartsselskab (APS), iværksætterselskab (IVS) eller aktieselskab (AS) kan du med fordel benytte Fürst prisvenlige service gennem www.opretselskab.dk
Venture Cup
Dansk Iværksætter Forerning er stolte af at være en del af partnerkredsen hos Venture Cup. Dansk Iværksætter Forening sponserer gratis medlemsskaber til vinderne af Venture Cup, og skriver samtidig profilartikler om vinderne i vores magasin, IVÆRKSÆTTEREN.
Niels Brock
Niels Brock og DIF samarbejder på flere niveauer. Først og fremmest udbyder Niels Brock Danmarks første iværksætteruddannelse fra september 2012. DIF har været med til at tilrettelægge uddannelsen og følger forløbet tæt.
Ligeledes arbejder Niels Brock og DIF sammen om at fremme iværksætterlysten blandt eleverne på skolens ungdomsuddannelser gennem fælles arrangementer.
CSE – Copenhagen School of Entrepreneurship
CSE er landets førende institution for forskning & læring omkring iværksætteri og entreprenørskab. Skolen er lokaliseret i hjertet af København og udbyder dynamiske inkubationsmiljøer for studerende på CBS & DTU. CSE og DIF samarbejder om at udbrede og dokumentere fortællinger om succesfulde iværksættere og iværksætterundervisning. Ligeledes modtager alle CSEs brugere og studerende magasinet IVÆRKSÆTTEREN.
Business Angel Danmark
Kombinationen af iværksætterskat og finanskrise betyde, at jagten på risikokapital er vanskelig for mange iværksættere. For at matche gode forretningsideer med private investorer arbejder DIF samme med Business Angel Danmark, som er landets største netværk for private investorer med interesse for iværksætterprojekter. Sammen afholder vi årligt en række matchmaking-arrangementer, hvor iværksættere kan ”pitche” deres projekter for udvalgte investorer
Business TV
Business TV er Danmarks første erhvervskanal og sender på de regionale frekvenser samt online. DIF bidrager løbende til Business TVs program ”Vækstmaskinen”, som jagter de bedste iværksætterhistorier og sætter fokus på, hvordan Danmark får flere vækstvirksomheder. Du kan se flere af udsendelserne her.
Center for oplevelsesøkonomi
Danmark har en række globale styrkepositioner inden for de kreative erhverv. Over 11 % af værditilvæksten i Danmarks økonomi kommer fra de kreative erhverv. CKO arbejder for at udbrede kendskabet til hvordan erhvervslivet kan skabe øget vækst og innovation gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Gennem konkurrencen ”Creative Business Cup” kåres den de mest lovende kreative iværksættere. CKO og DIF har indgået et mediepartnerskab, hvor centerets gode historier og interessante cases offentliggøres i magasinet IVÆRKSÆTTEREN ligesom læserne løbende kan følge med i Creative Business Cup.
YEAD
Er alumne-netværk for deltagere i Young Enterprise og består af studerende og unge med stor passion for iværksætteri. Medlemmer af YEAD får fordelagtig medlemskab af DIF ligesom de mest lovende unge iværksættere får mulighed for at fortælle deres historie i IVÆRKSÆTTEREN.